Spring, grundlagt af Jens Peter Tommerup, er et dansk designbrand med rødder i godt håndværk, ærlige materialer og en stærk forståelse for kontekst. Brandets tilgang bygger på materialernes iboende kvaliteter og et ønske om at skabe møbler med et tidløst og funktionelt udtryk.
Til vores møbler bruger vi naturmaterialerne træ og linoleum. Det er varme og bløde materialer, som er behagelige at røre ved, og som samtidig dæmper de hårde lyde, når man sætter et glas eller en tallerken på bordet.